Har du svært ved at vælge det rigtige mobilabonnement? Det er en svær situation, som de fleste danskere kender til. Vi vil derfor komme med gode råd til, hvordan du får valgt den rette løsning. Det gør fx. en stor forskel om du søger abonnement som familie eller studerende. Behovene er vidt forskellige.
Det gælder om at kende sine egne behov og ikke mindst ens aktuelle forbrug. Kun ved at kende forbruget, kan du vide hvilke mobilløsninger du bør overveje.
Få klarlagt dit mobilforbrug
Du bør altid starte med at klarlægge dit mobilforbrug, for det er et område de færreste mobilkunder kender til. Det kan hurtigt resultere i at du vælger en løsning med for mange timers tale eller GB data, bare fordi det er convenient eller fordi du vil være sikker på at have nok.
Risikoen for at du sidder med en for dyr løsning er stor og du bør derfor starte med at indtaste dit forventede forbrug i en udregner. Der findes flere muligheder.
Dit teleselskab
En god og valid metode til at få klarlagt dit forbrug, er ved at høre dit teleselskab. De vil være i stand til at oplyse dig om det eksakte forbrug, i de seneste måneder. Det vil helt klart svinge, men netop derfor er det smart at få informationer om flere måneder. Det vil give dig et indtryk af variationen og hvilket niveau du bør ligge på.
For glem ikke, at jo mere data og taletid du ønsker, desto dyrere vil dit mobilabonnement blive. Det er den generelle sammenhæng.
Apps og beregnere
Alternativt kan du prøve at brug diverse apps og beregnere på markedet. Mobilkunden har bl.a. udviklet en app til formålet, omend den har fået en noget blandet modtagelse af brugerne i Google Play.
Du kan også bruge beregneren på Mobilabonnementdanmark.dk, hvor du skal indtaste antal opkald, varighed, antal videoer du ser og meget mere. De har lavet en standardberegner, hvor du kan indtaste dit personlige forbrug og derved finde frem til hvor mange timers tale og antal GB data du behøver.
Herefter kan du finde frem til, om dit mobilabonnement bør være med eller uden FRI tale. Om du har brug for 10 eller 15 GB data. Alle spørgsmål du sikkert ikke kender svaret på, førend du har undersøgt sagen.
Valg af mobilabonnement er i bund og grund ret simpelt, for det handler først og fremmest om at kende ens forbrug. Herefter kan du gå videre til guidens næste trin.
Sammenlign mobiludbydere
Du ved nu præcis hvad du har behov for og kan derfor gå i gang med at sammenligne mobiludbydere og deres forskellige løsninger. Her kan du helt simpelt vælge den billigste til prisen, eller du kan vælge dem, der tilbyder dig ekstra fordele og muligheder. Det kunne være musik eller streamingtjenester.
Der vil ligeledes være tilfælde, hvor du kan få markant mere taletid eller GB data, blot ved at betale 10-20 kroner mere om måneden. Valget er op til dig, men det vil være fjollet hvis du aldrig kommer op på den forbrugsgrænse. Også selvom det kun er fx. 20 kroner. Ligger du på grænsen, kan det derimod være en rigtig god idé.
Der er mange overvejelser og det er kun dig, der kan tage den rigtige beslutning. Det kan ligeledes være du har dårlige erfaringer med et teleselskab og derfor ønsker at kigge på andre løsninger. Det helt centrale ved vores guide til valg af mobilabonnement, er at du starter med at få klarlagt dit aktuelle forbrug. Det er en fejl mange danskere begår og undlader at gøre, når der skal vælges nyt mobilabonnement.