Ser du frem mod påsken, som de fleste andre danskere? Mange familier har stolte traditioner med aktiviteter, påskefrokoster og anden form for hygge. Påsken kan ikke konkurrere med julen, men det er fortsat en tid mange værdsætter.

Det er også bare en periode, hvor der historisk bliver brugt rigtig mange penge. Det bekræfter de årlige tal for privatforbruget. Findino vil derfor give dig en række god råd til at passe på din privatøkonomi i påsken. For du kan hurtigt ende med økonomiske tømmermænd, hvor du har brugt mere end du burde.

Påsken 2017 ligger mellem torsdag d. 13. til mandag d. 17. april (2. påskedag)

1. Få føling med økonomien

Har du føling med din egen privatøkonomi? Alt for mange danskere ved desværre ikke hvad der står på kontoen, eller hvilket rådighedsbeløb de har hver måned. Der er ingen tvivl om et detaljeret budget vil være en fantastisk hjælp, men det er ikke det vi foreslår.

Vi anbefaler bare du får en nogenlunde føling med økonomien, så du ikke pludselig har overtrukket kontoen eller brugt de penge, der ellers skulle bruges til regninger om 1-2 uger. Et generelt råd, der specielt er aktuelt i påsken.

2. Undgå for mange impulsive køb

Det kan være både sundt og rart at handle impulsivt og spontant, men i økonomisk sammenhæng er impulskøb sjældent en god idé. Du bør derfor forsøge at undgå impulsive køb i stor udstrækning. Den klassiske er ekstra (og unødvendige) køb i supermarkedet. Eller det kan være du får inviteret familien med et sted hen, selvom der ikke helt er plads i økonomien. Forsøg at holde dig til det planlagte, medmindre der ER plads i budgettet.

3. Påskefrokoster behøves ikke være dyre

Mange danskere skal til påskefrokoster, hvor nogle hoster festen, mens det er udbredt at man medbringer retter hver især. Dertil kommer udgifterne til øl, spiritus og sodavand. Men påskefrokoster behøver ikke at være dyre, specielt ikke hvis du gerne vil holde lidt igen. Du kan blot vælge en ret, der ikke koster alverden.

Har du en presset økonomien, er det nok heller ikke den bedste idé at invitere 10-12 gæster på besøg, hvor du betaler hele gildet. Det er lidt kedeligt, men du kan næppe lide alternativet!

4. Vær kreativ

En af grundene til at påsken er dyr for mange, er fordi man gerne vil en hel masse. Aktiviteter og underholdning er ikke billigt, men du bør derimod være kreativ. Hvad er der i vejen med et sjovt brætspil? Eller med at hygge med familien hjemme, hvor I laver noget fælles? Find din indre kreativitet og så kan det sjove og underholdende, sagtens kombineres med det prisvenlige.

5. Køb på tilbud

En af grundene til at påsken er højtid for privatforbruget, er blandt andet vores lyst til at shoppe. Der er dog al mulig grund til at være prisbevidst og gå efter gode tilbud, som altid. Tilbud er din evige mulighed for at spare penge og få mere value for money. Så uanset om du skal shoppe tøj, spil eller oplevelser, kan det betale sig at gøre brug af tilbud, gode deals og lignende.

Findino håber du har fået lidt inspiration til hvordan du kan komme godt igennem påsken, uden at bruge alle pengene på kontoen. For når det sker, bliver næste skridt hurtigt, at du har brug for et lån.